Af Ritzau - 30/05-17 14:49

BBC: Arsène Wenger tager to år mere i ArsenalBBC: Arsène Wenger tager to år mere i Arsenal

Ifølge det britiske medie vil Arsenal onsdag offentliggøre en toårig forlængelse med franskmanden.

storybild

Arsène Wenger fortsætter ifølge BBC i Arsenal. (Billede: Scanpix/Lee Smith)

Arsène Wengers fremtid eller mangel på samme i Arsenal har været et af de mest debatterede emner i engelsk fodbold i efterhånden lang tid.

Ifølge det britiske medie BBC ser det ud til, at den franske manager fortsat har en fremtid i London-klubben, hvor han har været manager siden 1996.

BBC erfarer, at 67-årige Arsène Wenger er blevet enig med Arsenal om en toårig forlængelse.

Manageren mødtes ifølge det britiske medie mandag med klubejer Stan Kroenke, hvor de blev enige om at fortsætte samarbejdet.

Beslutningen meldes ifølge BBC først ud onsdag.

Arsenal vandt FA Cuppen i sidste uge, efter at klubben måtte nøjes med en femteplads i Premier League.

Den placering betyder, at klubben for første gang i 20 år ikke skal spille med i Champions League i næste sæson.

Arsène Wenger har tre gange gjort Arsenal til engelsk mester, senest i 2004.

Syv gange har klubben vundet FA Cuppen under hans ledelse.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx