Af Ritzau - 16/01-17 04:04; Opdateret: 16/01-17 07:50

Packers sparker Dallas Cowboys ud i sidste sekundPackers sparker Dallas Cowboys ud i sidste sekund

Dallas Cowboys måtte bukke sig for Green Bay Packers, som nu kun er en sejr fra at komme i Super Bowl.

storybild

Green Bay Packers' kicker Mason Crosby sparkede sejren hjem i de sidste sekunder af kampen mod Dallas Cowboys. (Billede: Scanpix/Tom Pennington)

Green Bay Packers ekspederede søndag Dallas Cowboys ud af slutspillet i verdens bedste liga for amerikansk fodbold, NFL, efter en nervepirrende afslutning.

Bare 44 sekunder tilbage af kampen lykkedes det Dallas Cowboys at udligne, men Aaron Rodgers, quarterback for Packers, viste, hvorfor han har været en af sæsonens mest omtalte spillere.

Med 12 sekunder tilbage på kampuret tog han chancen med et kast på 35 yards.

Den ovale bold landede i lapperne på holdkammeraten Jared Cook, der løb ud over sidelinjen og stoppede kampuret med blot tre sekunders spilletid tilbage.

Dermed kunne Packers sende holdets kicker på banen for at forsøge at sparke sejren hjem.

Og det lykkedes. Fra 51 yards afstand sendte kicker Mason Crosby bolden ind mellem målstængerne. Samtidig lød slutfløjtet for det intense opgør, der dermed sluttede 34-31.

Dermed er Packers nu kun én sejr fra at nå frem til finalen i NFL. Næste søndag skal holdet op mod Atlanta Falcons om en plads i Super Bowl.

I søndagens anden kamp slog Pittsburgh Steelers på udebane Kansas City Chiefs og sikrede sig dermed en i plads i AFC-finalen.

Her venter favoritterne fra New England Patriots om en plads i Super Bowl, der spilles 5. februar i Houston, Texas.

Kampen mellem Kansas City og Pittsburgh var tæt hele vejen, men udeholdet kunne rejse hjem med en sejr på 18-16 efter flere gode forsvarspræstationer.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx