Af Ritzau - 03/05-17 03:07

Evertons Aaron Lennon tvangsindlagt med psykiske problemerEvertons Aaron Lennon tvangsindlagt med psykiske problemer

Midtbanespilleren blev anholdt af politi, efter at han gik rastløst rundt på en vej i Manchester.

storybild

Evertons Aaron Lennon (i blåt) blev tilbageholdt af politiet, efter at han havde gået rastløst rundt på en stor vej i Manchester. Arkiv. (Billede: Reuters/Andrew Yates)

Den engelske fodboldspiller Aaron Lennon, der til daglig spiller i Everton, er blevet tilbageholdt af politiet i England, fordi han lider af "en stress-relateret sygdom".

Det skriver en lang række britiske medier herunder Manchester Evening News.

Den 30-årige midtbanespiller blev søndag anholdt, mens han gik rundt tæt på en travl passage på en stor vej i det ydre Manchester.

En urolig borger havde meldt til politiet, at en mand gik rastløst rundt.

- Politiet modtog et opkald klokken 16.35 søndag fra en bekymret borger. Det handlede om tilstanden på en 30-årig mand. Han blev tilbageholdt under loven om mentalt helbred og bragt til et hospital for at blive undersøgt, oplyser politiet ifølge Manchester Evening News.

Ifølge loven om mentalt helbred kan politiet tilbageholde folk for at undersøge, om de har brug for akut behandling for psykiske problemer.

Det samme gør sig gældende, hvis de er i fare for at gøre skade på sig selv eller andre.

Everton havde tidligere på dagen spillet mod Chelsea og tabt 0-3 hjemme på Goodison Park.

Lennon har ikke været inde i varmen i sin klub siden februar. Everton har i forbindelse med hændelsen oplyst, at deres spiller lider af psykiske problemer.

- Aaron Lennon modtager for tiden behandling for en stress-relateret sygdom. Klubben støtter ham gennem dette, og hans familie har bedt om, at deres privatliv bliver respekteret, står der i meddelelsen.

30-årige Aaron Lennon skiftede til Everton fra Tottenham i 2015. Han har optrådt 21 gange for Englands landshold.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx