25/08-17 15:48

FC København indleder gruppespil hjemme mod russereFC København indleder gruppespil hjemme mod russere

FC København indleder Europa Leagues gruppespil med hjemmekampen mod Lokomotiv Moskva.

storybild

Monaco. Omkring klokken 13.30 fredag eftermiddag stod det klart, hvem FC København skal møde i Europa Leagues gruppespil, og knap et par timer senere var programmet også klart på FCK's hjemmeside.

Det viser, at FC København indleder gruppe F på hjemmebane mod Lokomotiv Moskva fra Rusland. Det sker i Telia Parken 14. september klokken 19.

To uger senere - 28. september - skal FCK på sin første lange rejse mod øst, når Sheriff Tiraspol venter på udebane i Moldova med kickoff klokken 21.05.

Derefter venter to fodboldopgør i træk mod tjekkiske Zlin. Den første kamp spilles på fremmed græs 19. oktober klokken 21.05, mens hjemmekampen afvikles 2. november klokken 19.

I det femte opgør skal FCK en tur til Ruslands hovedstad, Moskva, hvor Lokomotiv Moskva er modstanderen 23. november klokken 19.

Gruppespillet slutter i Parken med hjemmekampen mod Sheriff Tiraspol 7. december klokken 19.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx