21/07-17 18:56

Rundkørsel skaffede nordmand afsæt til Tour-etapesejrRundkørsel skaffede nordmand afsæt til Tour-etapesejr

Et godt kendskab til en specifik rundkørsel blev afgørende for Edvald Boasson Hagen på fredagens Tour-etape.

storybild

Edvald Boasson Hagen reddede årets Tour de France for Dimension Data, da han vandt 19. etape. Reuters/Christian Hartmann

Salon-de-Provence. Efter fire placeringer i top-3 i årets Tour de France lykkedes det endelig nordmanden Edvald Boasson Hagen (Dimension Data) at få sin etapesejr.

Og udover at være stærkest i det udbrud, som holdt hjem på 19. etape, så var det også kendskab til afslutningen af ruten, som blev afgørende for nordmanden.

Tre kilometer fra mål var en rundkørsel, og højre vej rundt var en del kortere end venstre. Det vidste nordmanden, og det udnyttede han.

- Jeg så en video af rundkørslen i morges og vidste, at jeg skulle være på højre side. Jeg fik Arndt med, og jeg vidste, at det var der, jeg skulle afsted. Det var fantastisk, siger Boasson Hagen.

Det var kun nordmanden og Nikias Arndt (Sunweb), som åbenbart var opmærksomme på rundkørslen, og de to slog hul til de andre.

Boasson Hagen var ganske enkelt bare stærkere end tyskeren herefter. Arndt blev helt regulært kørt ud af det norske hjul, og Boasson Hagen kunne skaffe jubel i Dimension Data-bussen.

Holdet mistede tidligt sprinterstjernen Mark Cavendish, som styrtede efter sammenstød med Peter Sagan (Bora), og Boasson Hagen har som nævnt været tæt på flere gange.

- Vi mistede Mark tidligt, og det var et stort tab. Men vi rejste os og har arbejdet hårdt, så det er dejligt endelig at få en sejr, lyder det fra nordmanden, som også var glad for at slippe for endnu en målfotoafgørelse.

- Det var dejligt at lave afgørelsen, så jeg ikke skulle igennem endnu en afgørelse på målfoto.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Brand i ejendom i København: Bygning...
bt.dk
Efterlyst for milliontyveri: Har du...
bt.dk
Kæmpe studie: Sodavand, fritter og...
bt.dk
Skærpet mistanke: Udbredt kemikalie...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx