03/11-17 20:01

FC Midtjylland henter smal hjemmesejr over oprykkerFC Midtjylland henter smal hjemmesejr over oprykker

FCM vandt for fjerde hjemmekamp i træk, da oprykkeren FC Helsingør fredag blev besejret med 2-1 på MCH Arena.

storybild

FC Midtjylland besejrede FC Helsingør og er nummer et i Superligaen. Scanpix/Henning Bagger

Herning. FC Midtjylland slog fredag aften oprykkeren fra FC Helsingør på eget græs med 2-1 i Alka Superligaen.

Alexander Sørloth og Marc Dal Hende scorede for FCM, mens Nicolas Mortensen reducerede med et drømmehug.

Hjemmeholdet dominerede store dele af første halvleg, hvor forskellen på top og bund var tydelig. I anden halvleg var kampen mere jævnbyrdig, men FC Helsingør kom aldrig tættere på end 2-1.

Resultatet betyder, at FCM kravler op på en foreløbig førsteplads med 32 point. Brøndby kan dog overhale midtjyderne, hvis holdet besejrer FCK på søndag.

Helsingør ligger fortsat andensidst med 12 point. Begge hold har spillet 15 kampe.

Midtjyderne startede bedst, hvilket Alexander Sørloth udnyttede til at bringe hjemmeholdet foran 1-0 efter syv minutters spil. Sørloth chippede kuglen over Mikkel Bruhn i Helsingør-målet efter oplæg af Mikkel Duelund.

Kort inden pausen opsnappede Marc Dal Hende en returbold, hvorefter han bragte hjemmeholdet foran 2-0 i to omgange.

Godt fem minutter efter pausen fik udeholdet reduceret med et brag af en kasse, som klart kandiderer til årets mål. Helsingør-angriber Nicolas Mortensen tog sagen i egen hånd og kanonerede bolden ind bag Jesper Hansen fra 30 meters afstand.

Indskiftede Gustav Wikheim havde hjemmeholdets største chance i anden halvleg fem minutter før tid, men nordmanden formåede ikke at score.

Til sidst pressede udeholdet på, men stolpen reddede for FCM i de døende sekunder.

Kampen sluttede derfor 2-1 foran 5570 tilskuere på MCH Arena.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx