28/11-17 21:02

Sønderjyske knockouter 2. divisionshold på en halv timeSønderjyske knockouter 2. divisionshold på en halv time

Der var ikke spænding i lang tid i Sønderjyskes pokalkamp mod Jammerbugt FC, en kamp favoritterne vandt 4-1.

storybild

Haderslev. Som det femte hold spillede Sønderjyske sig tirsdag aften frem til kvartfinalerne i pokalturneringen i fodbold, DBU Pokalen.

Det formstærke hold fra Alka Superligaen vandt sikkert med 4-1 over Jammerbugt FC, der er tophold i 2. divisions gruppe 3.

Kampen skulle egentlig have været spillet 24. oktober i Pandrup, men den måtte udsættes på grund af regn på banen.

Kampen blev senere rykket til Haderslev, så Sønderjyske altså fik hjemmebane, selv om klubben officielt var udehold i kampen.

Jammerbugt FC var desuden uden kamptræning i over tre uger, eftersom klubben 4. november spillede årets sidste kamp i 2. division.

Sønderjyske afgjorde reelt opgøret med tre scoringer inden for den første halve times tid af første halvleg.

Victor Ekani, Kees Luijckx og Philip Zinckernagel var målscorerne for favoritterne.

Syv minutter før tid reducerede Jammerbugts Lasse Steffensen til 1-3, inden Stefan Gartenmann scorede kampens sidste mål for Sønderjyske kort før tid.

FC Midtjylland, FC Fredericia, Randers FC og Hobro er også klar til at spille med i kvartfinalerne.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx