14/07-17 07:28

Hjemvendte Rooney scorer drømmemål for EvertonHjemvendte Rooney scorer drømmemål for Everton

Rooney er tilbage i Everton, og i en træningskamp i torsdag Afrika viste han, at han stadig kan score mål.

storybild

Dodoma. Det tog ikke lang tid for Wayne Rooney, før han scorede det første mål for Everton, efter han tidligere på ugen skiftede Manchester United ud med sin barndomsklub.

Torsdag fik han stadion til at juble efter 34 minutter, da han med et flot langskud bragte Everton på 1-0 i en træningskamp i Tanzania mod det kenyanske hold Gor Mahia.

Hovedpersonen selv var da også glad for igen at score i den blå trøje.

- Det er en dejlig følelse at have scoret for Everton igen, siger den 31-årige angriber til Evertons hjemmeside.

- Det er noget, jeg har tænkt på de seneste uger, efter jeg blev klar over, at skiftet til Everton ville blive en realitet.

At Rooney er en kæmpe fodboldstjerne over hele verden kom også til udtryk under kampen, hvor en tilskuer løb på banen for at give englænderen et kram.

Det fik lokale sikkerhedsfolk dog hurtigt stoppet, og hændelsen endte udramatisk.

Everton vandt kampen 2-1, og det afgørende mål blev sat ind af Kieran Dowell.

Everton er på træningstur i Østafrika, inden holdet i næste uge rejser til Holland for at spille flere træningskampe.

Den kommende sæson i Premier League begynder 11. august, og Everton skal i ilden dagen efter, hvor Stoke kommer på besøg på Goodison Park i Liverpool.

Rooney skiftede fra Everton til Manchester United i 2004, og han nåede at score 253 mål i 559 kampe for klubben.

Den tidligere landsholdsanfører begyndte at spille for Everton som 9-årig, og han har været fan af barndomsklubben hele sit liv. Han fik debut for Everton, da han var 16 år gammel.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx