Af Ritzau - 29/04-17 20:15

Ribe-Esbjerg booker DM-semifinaleplads efter stort dramaRibe-Esbjerg booker DM-semifinaleplads efter stort drama

Med en dramatisk sejr på 24-23 ude over Mors-Thy er håndboldherrerne fra Ribe-Esbjerg klar til DM-semifinalen.

storybild

Søren Haagen og Ribe-Esbjerg er klar til DM-semifinalerne efter sejr ude over Mors-Thy. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Ole Mørk)

Håndboldherrerne fra Ribe-Esbjerg er overraskende klar til DM-semifinalerne i håndbold efter en dramatisk sejr i sidste slutspilsrunde over Mors-Thy.

Da TTH Holstebro samtidig vandt udekampen mod Bjerringbro-Silkeborg (BSV) sikkert med 33-26, var Ribe-Esbjerg pisket til sejr. Og den kom i hus med mindst mulig margin - 24-23.

Dermed vinder vestjyderne puljen med ni point og tager BSV med otte point med videre til semifinalerne på bekostning af TTH.

TTH sluttede også på otte point, men var dårligere end BSV i grundspillet og ender derfor som sorteper.

Gæsterne fra Ribe-Esbjerg tog tidligt teten i kampen i Nykøbing Mors, og da Lukas Karlsson sendte holdet i front med 13-8 ni minutter før pausen, lignede det et hold med sikker kurs mod DM-semifinalerne.

Men Mors-Thy viste høj moral, da kampen var ved at knække.

De sidste ni minutter frem mod pausen blev vundet med 5-1, og så kunne Ribe-Esbjerg kun tage en 14-13-føring med i omklædningsrummet.

Allerede tidligt i anden halvleg kom der balance på måltavlen, og Ribe-Esbjergs semifinaleplads hang i en tynd tråd, da TTH Holstebro samtidig var på sikker sejrskurs mod BSV.

Men det vestjyske hold fik lukket godt af i forsvaret igen, hvor veteranmålvogter Søren Haagen også begyndte at tage fra.

Foran 19-16 og to minutter i overtal tegnede det atter lyst for udeholdet, men nok en gang lukkede man Mors-Thy ind i kampen igen.

Med fem minutter igen var stillingen 22-22 og med to minutter igen 23-23.

En scoring af Jacob Holm gjorde det 24-23, og Mors-Thy formåede ikke at udligne på sit sidste angreb.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx