09/08-17 18:14

VM-stjerne skal løbe helt alene for en semifinalepladsVM-stjerne skal løbe helt alene for en semifinaleplads

Isaac Makwala får nu alligevel lov til at løbe ved VM i atletik efter sin maveinfluenza.

storybild

London. Den botswanske løber Isaac Makwala får nu alligevel chancen for at kvalificere sig til semifinalen i 200-meter-løb ved VM i atletik i London. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Makwala skal løbe et løb helt alene onsdag, hvor han skal forsøge at kvalificere sig til semifinalen, som løbes senere på dagen.

En maveinfluenza, som flere VM-atleter er blevet ramt af, har holdt Isaac Makwala ude af kvalifikationen på 200-meter. Men nu får han alligevel chancen af Det Internationale Atletikforbund (IAAF).

- Da hans (Isaac Botswanas, red.) karantæneperiode er overstået, og han har gennemgået et lægetjek, der har vist, at han er i stand til at konkurrere, så har vi (IAAF, red.) i overensstemmelse med vores regler besluttet, at hvis han kan kvalificere sig til semifinalen, så får han lov at løbe, meddeler IAAF.

Løberen var spået gode medaljechancer både på 200-meter og på 400-meter. Sidstnævnte gik han glip af, da finalen, som han havde kvalificeret sig til, blev løbet tirsdag aften.

Makwala var svært utilfreds med, at han ikke fik lov til at stille op, da han selv mener, at han var i stand til at løbe.

Ifølge IAAF fandt læger en "smitsom sygdom" hos Isaac Makwala i forbindelse med en undersøgelse foretaget mandag.

Isaac Makwala var spået til at være en af de største udfordrere til sydafrikanske Wayde van Niekerk, der tirsdag aften i suveræn stil vandt VM-guld på 400 meter.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx