05/11-17 04:55; Opdateret: 05/11-17 06:23

St. Louis skyder Frederik Andersen og Toronto i sænkSt. Louis skyder Frederik Andersen og Toronto i sænk

Ehlers scorede, Eller lavede assist, og Bjorkstrand måtte se straffeslag blive reddet i nattens NHL-runde.

storybild

Nikolaj Ehlers (27) fejrer sin scoring i tredje periode mod Montreal Canadiens, mens danskerens hold endte med at tabe kampen. Scanpix/James Carey Lauder

St. Loius. Frederik Andersen blev passeret seks gange, da Toronto Maple Leafs med danskeren på mål natten til søndag tabte ude til St. Louis Blues i den bedste nordamerikanske ishockeyliga, NHL.

Holdet fra Canada scorede selv fire gange i den underholdende kamp, som reelt blev afgjort i anden periode.

Toronto førte efter de første 20 minutter på en scoring af Andreas Borgman, men i anden periode plaffede hjemmeholdet tre gange pucken ind bag Frederik Andersen.

Den afsluttende periode blev den mest målrige med tre scoringer fra hvert hold til slutfacit 6-4 til St. Louis.

Frederik Andersen reddede 26 forsøg på mål i de godt 57 minutter, han var på isen.

Nikolaj Ehlers og Winnipeg Jets gik også fra banen som tabere i opgøret mod Montreal Canadiens.

Men den unge dansker kom nok engang på måltavlen, da han i tredje periode bragte sit hold foran 3-2.

Efter ordinær spilletid var stillingen 4-4, og i overtiden afgjorde Max Pacioretty kampen til fordel for Montreal med scoringen til 5-4.

Lars Eller derimod var på det vindende hold, da Washington Capitals ude vandt knebent på 3-2 mod Boston Bruins.

Eller stod for en assist, da Tom Wilson bragte Washington foran 1-0 i første periode.

Oliver Bjorkstrand havde også staven med i en scoring, men samtidig misbrugte han et straffeslag, da hans hold, Columbus Blue Jackets, tabte 4-5 ude mod Tampa Bay Lightning.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx