22/10-17 11:18

Bjorkstrand sætter første sæsonmål ind på NHL-kontoenBjorkstrand sætter første sæsonmål ind på NHL-kontoen

Oliver Bjorkstrand scorede til 2-2 for Columbus Blue Jackets i et nederlag til Los Angeles Kings i NHL.

storybild

Oliver Bjorkstrand scorede mod Los Angeles Kings og er nu noteret for 11 NHL-scoringer i hele sin NHL-karriere. Scanpix/Bruce Bennett / Arkiv

Columbus. Ishockeyspilleren Oliver Bjorkstrand scorede natten til søndag sit første sæsonmål for Columbus Blue Jackets i NHL.

Desværre for den 22-årige dansker måtte Columbus på egen is se besejret med 4-6 af Los Angeles Kings.

Bjorkstrand udlignede til 2-2 efter otte minutter i en hæsblæsende første periode.

Danskeren fulgte op med en scoring, efter at Los Angeles-målmand Jonathan Quick netop havde blokeret et skud fra David Savard.

Oliver Bjorkstrand er nu oppe på sammenlagt 11 scoringer i verdens bedste ishockeyliga fordelt over tre sæsoner hos Columbus.

Efter danskeren mål skiftedes de to hold til at tage føringen, inden Los Angeles Kings med to scoringer i tredje periode sikrede sig sejren.

Columbus Blue Jackets er noteret for ti point efter otte kampe i den nystartede NHL-sæson. Los Angeles Kings har 13 point for syv kampe.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx