Af Ritzau - 08/03-17 21:31

Tyrkiet og Tyskland jagter EM-værtskab i 2024Tyrkiet og Tyskland jagter EM-værtskab i 2024

Tyrkiet håber at kunne slå Tyskland, når EM-værten for slutrunden i 2024 skal findes i 2018.

storybild

Emre Mor og de øvrige tyrkiske landsholdsspillere kan måske se frem til en EM-slutrunde i hjemlandet, hvis Tyrkiet får tildelt EM-værtskabet i 2024. (Arkivfoto). (Billede: Scanpix/Carmen Jaspersen)

Tyrkiet vil hellere end gerne arrangere EM i fodbold.

Når værtskabet for EM-slutrunden i 2024 skal fordeles i september 2018, så er tyrkerne ligesom Tyskland på banen med et bud.

Det bekræftede præsidenten for Tyrkiets Fodboldforbund (TFF), Yildrim Demiroren, onsdag, hvor de to nationer meldte sig som kandidater.

- I løbet af de seneste år er der bygget - eller i gang med at blive bygget - omkring 32 nye stadioner rundt om i landet.

- Med den investering beviser Tyrkiet, at det er et af verdens ledere i sin forpligtelse over for fodboldinfrastruktur, siger præsidenten ifølge AFP.

Både Tyrkiet og Tyskland har frem til 27. april 2018 til at gøre deres bud færdige.

Det er ikke første gang, Tyrkiet forsøger at hive det prestigefulde arrangement i land.

Tyrkiet var også kandidat til at arrangere kampe i forbindelse med EM-slutrunden i 2020, men her trak Tyrkiet sig for at fokusere på 2024 i stedet.

Tyskland håber dog også at få værtskabet for turneringen, hvor Danmark, Finland, Sverige og Norge længe overvejede et fælles bud, men endte med at droppe idéen.

- Vi er overbeviste om, at vi kan iscenesætte en økonomisk turnering på første klasse med vores store erfaring, vores nuværende stadioninfrastruktur og betingelserne i Tyskland, siger Reinhard Grindel, præsident for Tysklands Fodboldforbund (DBF).

Generalsekretær i Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), Theodore Theodoridis, siger ifølge AFP, at det bliver svært at beslutte, hvem der skal være vært i 2024.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx