Af Ritzau - 29/01-17 17:48

FCM-træner øjner europæisk succes efter flot storsejrFCM-træner øjner europæisk succes efter flot storsejr

FCM Håndbold var bagud ved pausen, men endte med at banke Team Esbjerg i kvindernes Champions League.

storybild

Træner Kristian Kristensen var godt tilfreds med sit FCM-mandskab efter en storsejr over Team Esbjerg i kvindernes Champions League. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Efter en imponerende 38-26-sejr hjemme over Team Esbjerg er der stor optimisme at spore hos FCM Håndbolds cheftræner, Kristian Kristensen.

Søndagens sejr i kvindernes Champions League-turnering betyder nemlig, at midtjyderne nu er et stort skridt nærmere kvartfinalen i den mest fornemme håndboldturnering.

Og det luner hos cheftræneren.

- Vi har hele tiden drømt om at komme i kvartfinalen. Der er selvfølgelig lang vej endnu, men vi er i hvert fald ikke kommet længere væk fra drømmen, og i al beskedenhed synes jeg, at det ser rigtig fint ud, siger han.

Søndagens to point betyder, at FCM nu ligger nummer to i deres mellemrundegruppe, hvor der er spillet fem af otte kampe.

Og storsejren kom i hus efter en kamp, hvor Team Esbjerg indledningsvist bed god fra sig og også var foran med 19-17 ved pausen.

Anderledes så det dog ud, da de to mandskaber tog hul på anden halvleg.

- Det var jo lidt af en rutsjebanetur, hvis man kigger på de to halvlege.

- Vi så skidt ud i vores defensiv i første halvleg. Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst har lukket 19 mål ind i en halvleg. Men det fik vi lappet til anden halvleg, hvor de kun scorede syv mål.

- Kontraspillet fungerede, og det stationære angrebsspil så også rigtig fint ud. Vi var kyniske i offensiven og lavede mål på stribe.

- Og når man så lukker helt af i forsvaret, som vi gjorde efter pausen, så blev det svært for modstanderen, siger Kristian Kristensen.

I angrebet var det særligt FCM-spillerne Trine Østergaard og Stine Jørgensen, der imponerede med henholdsvis 9 og 12 scoringer.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx