Af Ritzau - 19/12-16 12:13

Hårdt russisk program aflyser Lotte Grigels juleferieHårdt russisk program aflyser Lotte Grigels juleferie

Ovenpå et hårdt EM skal Lotte Grigel spille russiske klubkampe for Rostov-Don både 22. og 25. december.

storybild

Lotte Grigel spiller i den russiske liga 22. og 25. december. (Billede: Scanpix/Emil Langvad)

Otte EM-kampe på 13 døgn. Danmarks kvindelandshold i håndbold blev kørt hårdt ved det netop afsluttede EM i Sverige, men det betyder ikke nødvendigvis, at spillerne nu kan holde tiltrængt juleferie.

Playmakeren Lotte Grigel må direkte tilbage på arbejde i sin russiske klub, Rostov-Don.

- Mandag flyver jeg til København, og så skal jeg videre til Rusland mandag aften eller tirsdag morgen, alt efter flyafgangene.

- Jeg kommer ikke til at holde jul. Vi har kampe den 22. og 25., og så har jeg en lillebitte ferie, inden vi skal spille Europa Cup, siger Lotte Grigel.

Hun medgiver, at landsholdets spillere var trætte i den sidste del af EM, hvor Danmark først tabte semifinalen til Holland og derpå bronzekampen mod Frankrig søndag.

- Især i forsvaret har vi brugt mange kræfter. Vi skal lige finde ud af, hvad det kræver, og det har krævet meget, siger hun.

Det er da også forsvarspræstationerne, Grigel peger på, når hun skal fremhæve de bedste danske præstationer i turneringen.

- Det har været fantastisk at se Mette Tranborg tage fra i forsvaret, selv om hun ofte spiller over for modstanderens bedste (venstrebacken, red). Så er det endda hendes første slutrunde. Hvad kan det ikke blive til?

- Stine Bodholt har også gjort det godt i forsvaret. Hun har dirigeret, taget godt fra og lagt mange kræfter i, siger Grigel, der også fremhæver målmand Sandra Tofts præstationer ved EM.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Superliga-klub med vigtig besked før...
bt.dk
Cykelrytter dræbt af puma - slæbt ind...
bt.dk
Susanne lever med brændende smerter...
bt.dk
Årets hidtil dyreste hussalg: Så...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx