Danske drenge: Hvordan kan vi lukke 41 mål ind?Danske drenge: Hvordan kan vi lukke 41 mål ind?

Forsvaret sejlede rundt og målmændene tog ikke fra, men der kunne ikke sættes en finger på Frankrigs spil, lød det fra flere slagne danske helte.

storybild

(Billede: Polfoto)

Frankrig var bare bedre. Der var ingen undskyldninger fra de danske EM-drenge, efter at de havde fået høvl i EM-finalen med 41-32 af Frankrig.

- I min bog er det da pinligt at tabe med ni på hjemmebane til Frankrig og lukke 41 mål ind, men jeg synes, at vi forsøger alt, hvad vi kan, sagde Henrik Møllgaard efter kampen til mx.dk.

Wilbek om finale-klø: De kørte os rundt
Wilbek om finale-klø: De kørte os rundt

Også Thomas Mogensen var rystet over, at man lukker så mange mål ind.

- Vi vidste godt, det ville blive svært at slå franskmændene, men det er sgu mærkeligt at stå og have lavet 32 mål og alligevel have fået en røvfuld, sagde Thomas Mogensen, som havde en meget nøgtern vurdering af, hvad der gik galt.

- De kom med alt, hvad de havde, de lykkedes med alt, hvad de foretog sig, og vi lykkedes ikke med ret meget, sagde Thomas Mogensen.

Nej! Nej! Nej! Danmark i nyt finalekollaps
Nej! Nej! Nej! Danmark i nyt finalekollaps

Der skal et skræmmende godt hold til at lave 41 mål mod Danmark, og Henrik Møllgaard var da også overrasket over det niveau, som Frankrig viste.

- Jeg er overrasket over at der er så mange af franskmændene, der kan spille på så højt et niveau samtidig. Det var jo forfærdeligt at stå i jo, sagde Møllgaard.

Danmarks topscorer Mikkel Hansen bed dog mærke i, at nederlaget var mindre end mod Spanien i finalen sidste år.

- Der er kun én ting at gøre, og det er at træne hårdere og bedre, så vi kan komme igen om et år. Vi fik hentet nogle mål i forhold til sidst,(i VM-finalen mod Spanien, red.) så næste gang er vi kommet lidt tættere på, sagde Mikkel Hansen.

LÆS OGSÅ: Mens vi venter ... Spanien fik bronze!

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx