22/07-14 22:50

Her er AaBs modstander i CL-kvalifikationenHer er AaBs modstander i CL-kvalifikationen

Den kroatiske klub er videre efter samlet 4-0 over Zalgiris Vilnius fra Litauen.

storybild

Med titlen som danske mestre er det Aab, der skal forsøge at komme i Champions League (Billede: Polfoto)

De danske fodboldmestre, AaB, får kroatisk modstander i tredje kvalifikationsrunde af Champions League.

Dinamo Zagreb bliver modstanderen, efter at det kroatiske hold tirsdag aften vandt 2-0 ude over Zalgiris Vilnius fra Litauen.

Dinamo Zagreb går videre med samlet 4-0.

AaB åbner titelforsvar med kedelig nullert
AaB åbner titelforsvar med kedelig nullert

Efter en målløs første halvleg åbnede El Arabi Soudani, der var med ved VM for Algeriet, målscoringen efter 47 minutter.

Anfører Josip Simunic sørgede to minutter senere for kampens afsluttende scoring.

Han havde formentlig også været med ved VM-slutrunden i Brasilien, hvis ikke det lige var fordi, at det internationale fodboldforbund (Fifa) havde idømt ham 10 spilledages karantæne.

AaB sælger Kasper Kusk til Holland
AaB sælger Kasper Kusk til Holland

Det skete, fordi Josip Simunic sidste år fejrede Kroatiens VM-kvalifikation med at synge kampråb, som blev brugt af det pronazistiske styre i Kroatien under 2. verdenskrig.

AaB har hjemmebane i den første kamp mod Dinamo Zagreb. Den bliver ifølge den nordjyske klubs hjemmeside spillet onsdag den 30. juli.

Returkampen i Zagreb bliver spillet en uge senere.

AaB henter topscorer tilbage
AaB henter topscorer tilbage

Den samlede vinder går videre til playoff-kampe om en plads i Champions League-gruppespillet.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx