Af - 15/01-15 08:47

Laudrup advarer stortalent: - Gør som HøjbjergLaudrup advarer stortalent: - Gør som Højbjerg

Den danske træner i Qatar roser den danske Bayern München-spiller for sit klub-valg.

storybild

MIchael Laudrup tror ikke på spilletid til Martin Ødegaard. (Billede: Swns.com Mathew Growcoot)

Real Madrid ligner mere og mere klubben, der sikrer det 16-årige stortalent Martin Ødegaard.

Men Michael Laudrups råd til den norske teenager lyder, at den vej bør han ikke gå. Og den danske træner i Qatar bruger sin unge landsmand i Bayern München, Pierre-Emile Højberg, som eksempel.

Den 19-årige danske midtbanespiller har netop ladet sig udleje til Augsburg for at få spilletid.

Martin Ødegaard var i sidste uge nede og besøg Real Madrid.

Om Martin Ødegaards forestående klubskifte siger Michael Laudrup:

- Nej, det er skrækkeligt. Han er kun 16 år gammel. Højbjerg har gjort det hele rigtigt: Han er taget til Augsburg for at få spilletid. For at modnes. Men jeg er ikke sikker på, at Ødegaard også tager den rigtige beslutning, siger Michael Laudrup til tyske Merkur.

Han uddyber: - Jeg kan ikke forestille mig, at en 16-årig vil få regelmæssig spilletid hos Real. Og Bayern vil nok heller ikke være det rigtige (den tyske klub er efterhånden den eneste anden kandidat, red.). Hvis han var min søn, ville jeg sende ham til Holland, siger Michael Laudrup, der selv har spillet i Real Madrid – og sidst i karrieren i Ajax Amsterdam.

Pierre-Emile Højbjerg har ladet sig udleje til Augsburg.

Michael Laudrup roser endnu engang Pierre-Emile Højbjerg.

- Jeg har set ham på det danske landshold. Han er et stort talent og en spiller for fremtiden. Han er ung, men han er allerede stærk. Vi kommer til at høre meget til, og om to år vil han være fast mand hos Bayern, siger Michael Laudrup.

Om han er den næste danske stjerne, vil Michael Laudrup ikke svare på.

- Jeg vil helst ikke sige sådan noget om en unge spiller, for sætter man de stakkels unge under et enormt pres, lyder det fra Michael Laudrup.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx