Af Ritzau - 29/03-17 00:04; Opdateret: 29/03-17 06:40

Argentina VM-flopper mod bundhold i Lionel Messi-fraværArgentina VM-flopper mod bundhold i Lionel Messi-fravær

Uden Lionel Messi tabte Argentina til Bolivia, og fodboldstormagten er langt fra sikker på at komme til VM.

storybild

Angel Di Maria kunne ikke forhindre Argentinas nederlag i Bolivia. (Billede: Reuters/Manuel Claure)

En VM-slutrunde i fodbold uden Argentina. Det lyder som en gal mands fuldesnak, men ikke desto mindre kan det blive til virkelighed i Rusland i sommeren 2018.

Argentinas landshold floppede nemlig nok en gang i VM-kvalifikationsturneringen tirsdag aften, da det i Bolivia blev til nederlag på 0-2.

Det skete i karantæneramte Lionel Messis fravær.

Dermed er det fortsat langt fra givet, at Argentina snupper en VM-billet. Det kræver en plads i top-fire i den sydamerikanske kvalifikationsturnering.

En femteplads, som Argentina nu befinder sig på, giver en playoffkamp om at komme til slutrunden.

Men som stillingen udvikler sig, risikerer Argentina at ryge længere ned i tabellen.

Argentina bliver nemlig jagtet af både Ecuador og Paraguay.

Det hører med til historien, at Argentina fik den værst tænkelige optakt til opgøret i Bolivia. Seks timer før kickoff var superstjernen Lionel Messi pludselig karantæneramt.

Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) tildelte ham fire karantænedage, fordi han i den seneste kamp mod Chile overfusede en linjedommer.

Men selv i Messis fravær burde Bolivia, der ligger næstsidst ud af ti hold i VM-kvalifikationen, være en overkommelig opgave. Men Argentina leverede en blodfattig indsats og tabte fortjent.

Sløset opdækning medvirkede til, at Juan Carlos Arce efter en halv time kunne heade hjemmeholdet på 1-0.

Syv minutter efter pausen sejlede det argentinske forsvar igen, så Marcelo Moreno helt udækket ved bageste stolpe nemt kunne sparke et indlæg fra venstre i nettet til 2-0.

I den anden ende savnede Argentina magien fra Messi, og trods sporadiske muligheder kom Argentina ikke på tavlen.

Med resultatet er Argentina oppe på fire nederlag i kvalifikationen. Den tabende VM-finalist fra 2014 har 22 point for 14 kampe.

Ecuador og Paraguay ligger bagved på henholdsvis 20 og 18 point for samme antal kampe.

Brasilien har 33 point i toppen af gruppen. Colombia har 24 point, mens Uruguay og Chile har 23. Alle hold har spillet 14 kampe.

Næste spillerunde afvikles i slutningen af august, hvor Argentina skal på besøg hos Uruguay.

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Det er århundredes største katastrofe...
bt.dk
Dansk hitmager har fået nyt job i...
bt.dk
Alle måbede over popstjernen på tv:...
bt.dk
Afsløring: Erdogans-stikkerlinje...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx