Af Daniel Martinsen - 30/10-17 15:34

Ømt foto af mandlige superstjerner satte gang i rygterne Ømt foto af mandlige superstjerner satte gang i rygterne

Nu fortæller fotografen historien bag

storybild

(Billede: Anders Lundqvist / DN / TT)

Zlatan Ibrahimovic og Gerard Pique står tæt, tæt på hinanden. Fanget på et foto.

Holder de hinanden i hånden? Er de ved at kysse hinanden?

Spekulationerne fik frit løb, da et billede af to FC Barcelona-holdkammerater i 2010 dukkede op.

Det hurtigt gik verden rundt, blev diskuteret af fans, fyldte meget i medier – og gav grobund for et vedvarende rygte: Havde Zlatan Ibrahimovic og Gerard Pique et hemmeligt forhold til hinanden…?

Syv et halvt år senere fortæller manden, der tog det særlige billedet nu om, hvordan han oplevede situation. Det gør han i Expressen.

Mød Anders Lundqvist.

Dengang reporter for det svenske medie Dagens Nyheter, og han var i Barcelona for at dække Zlatan Ibrahimovic. Svenskeren skiftede i sommeren 2009 til FC Barcelona, og alt omkring den svenske angribers tid blev dækket intenst i Sverige.

Det famøse billede blev taget i april 2010. BT har været i arkiverne og har fundet billedet frem. Du kan se det i sin helhed her:

Billedet blev taget uden for FC Barcelonas træningsanlæg, efter at hele truppen havde været til stede, fordi Gerard Pique havde præsenteret sin selvbiografi.

Bagefter dukkede Zlatan Ibrahimovic op på parkeringspladsen udenfor.

»Jeg kan huske, at Zlatan havde en svenskregisteret Prorsche, og jeg synes, at det var lidt sjovt, så derfor tog jeg billederne. Han stod længe og rodede med nogle skotøjsæsker på parkeringspladsen, og min følelse var hele tiden, at han ventede på nogen. Og så kom Pique ud,« fortæller Anders Lundqvist til Expressen:

Den svenske journalist stod 20-25 meter væk fra Barcelona-duoen.

»Jeg kunne jo ikke høre, hvad de sagde til hinanden, men jeg havde på fornemmelsen, at Pique forsøgte at opmuntre Zlatan. For han havde det ikke godt, det fremgik tydeligt. Han havde uoverensstemmelser med Guardiola (daværende FC Barcelona-træner Pep, red.), måtte spille andenviolin vag Messi… og han var nedtrykt,« siger Anders Lundqvist:

»Det så meget følelsesmæssigt ud, men de talte bare sammen.«

Kort tid efter kom FC Barcelona-spilleren Thierry Henry ud og korte bort sammen med Zlatan Ibrahimovic.

Først da Anders Lundqvist hjemme på sit hotelværelse kiggede billlederne igennem, opdagede han, hvor intense de var.

Det ironiske var dog, at Anders Lundqvists chefer hos Dagens Nyheter ikke selv ville bruge billedet. Der var ikke plads i avisen.

I stedet fik konkurrenten Aftonbladet lov til at bruge billedet – hvorefter det interessen altså eksploderede over hele verden.

»Og så blev Dagens Nyheter taget med bukserne nede. Vi havde bare givet et billede væk, og vi kunne have tjent store penge på det,« som Anders Lundqvist fortæller.

Zlatan Ibrahimovic blev dengang konfronteret med billedet af den spanske reporter Laura Lago.

Dengang lød reaktionen fra den svenske fodboldspiller:

»Kom med mig hjem, så skal jeg vise, at jeg ikke er homoseksuel. Og tag din søster med,« sagde Zlatan Ibrihimovic foran rullende tv-kameraer.

I dag griner den spanske reporter kun af optrinnet over for Expressen.

»Det er sjovt, at han selv gjorde nyheden så meget større ved at opføre sig på den måde,« siger hun i dag til Expressen.

Efter det famøse billede spillede Zlatan Ibrahimovic ikke meget længere i FC Barcelona. Allerede den følgende sommer skiftede han til AC Milan efter kun én sæson i den spanske klub.

Gerard Pique er i dag kæreste med sangerinden Shakira, og de har to børn sammen. Parret fandt sammen i 2011.

Zlatan Ibrahimovic havde allerede dengang været sammen med Helena Seger i mange år, og de har også to børn sammen.

Kan du lide artiklen? Følg os på Facebook og få mere af det gode fra BT Sporten

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx