09/11-17 15:10

Tackling får ishockeyklub til at true med CHL-boykotTackling får ishockeyklub til at true med CHL-boykot

Svenske Brynäs overvejer at trække sig fra mesterholdenes ishockeyturnering, CHL, før kvartfinalerne.

storybild

Daniel Paille (til venstre) - her fra tiden i Boston Bruins i NHL - kom galt afsted tidligere på ugen i en kamp for svenske Brynäs. Scanpix/Marianne Helm

Stockholm. Den svenske ishockeyklub Brynäs truer med at trække sig fra Champions Hockey League (CHL).

Tidligere på ugen spillede det svenske hold sig frem til kvartfinalerne med en sejr over tyske Adler Mannheim i et opgør, der bød på en voldsom tackling af Brynäs-spilleren Daniel Paille.

Pucken var ikke i nærheden, da Mannheims Thomas Larkin tacklede Paille så voldsomt, at han pådrog sig en hjernerystelse.

Tacklingen er efterfølgende blevet takseret til fire kampes karantæne af CHL, og det er ifølge Brynäs alt for mildt.

- Vi vil holde dialogen med ledelsen i CHL og den svenske liga.

- Ud fra samtalerne vil vi tage at tage stilling til vores videre deltagelse i CHL og eventuelle civilretlige skridt, siger Brynäs-direktør Johan Stark i en udtalelse.

- Vi er ikke tilfredse med den straf, CHL har uddelt.

Brynäs vandt det første opgør i Mannheim med 3-2, og tirsdag aften vandt svenskerne på egen is returopgøret med 2-1.

I de kommende kvartfinaler skal Brynäs møde tjekkiske Ocelári Trinec.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx