16/07-17 06:00

United spadserer sig til sejr i venskabskamp i USAUnited spadserer sig til sejr i venskabskamp i USA

Nyindkøbte Romelu Lukaku fik 45 minutter på banen, da Manchester United indledte USA-turné med storsejr.

storybild

Los Angeles. Manchester United fik natten til søndag dansk tid en flyvende start på klubbens træningstur til USA med en nem sejr over Los Angeles Galaxy.

Efter bare to minutter bragte den unge angriber Marcus Rashford gæsterne foran med en skarp afslutning, og i det 20. minut kom han igen på måltavlen.

Seks minutter senere udbyggede Marouane Fellaini føringen, og hjemmeholdets tilhængere havde fortsat ikke meget at glæde sig over.

Det største jubelbrøl kom ifølge avisen Manchester Evening News, da David Beckham, som har spillet for begge klubber, dukkede op på storskærmen.

I de første 45 minutter havde United 13 skud på mål, hvoraf de seks var inden for rammen, mens værterne ikke formåede at komme frem til så meget som en enkelt afslutning.

Efter pausen valgte manager José Mourinho at sende 11 friske spillere på banen.

Deriblandt de to nyindkøb, den svenske forsvarsspiller Victor Lindelöf og den belgiske forward Romelu Lukaku.

Allerede på sin første berøring kunne Lukaku have scoret, men afslutningen var for upræcis. Lindelöf kom også frem til en stor chance, og i det 67. minut måtte Galaxys målmand se sig passeret igen - denne gang af Henrikh Mkhitaryan.

For tre år siden gik Los Angeles Galaxy fra banen i en tilsvarende kamp mod United med et nederlag på 0-7.

Og det var tæt på en gentagelse.

Anthony Martial gjorde det til 5-0 på et oplæg fra Timothy Fosu-Mensah med knap 20 minutter tilbage, men hjemmeholdet fik pyntet på resultatet med to mål af Giovani dos Santos til slutresultatet 2-5.

Næste modstander på træningsturen er endnu et amerikansk hold, men derefter får Manchester United mulighed for at teste formen for alvor med tre kampe i løbet af seks dage mod Manchester City, Real Madrid og FC Barcelona.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Brøndby-profil brød sammen på sit...
bt.dk
Dyrere benzin på vej
bt.dk
FCM er danske mestre - Brøndby...
bt.dk
110 døde i katastrofal ulykke:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx