21/07-17 22:24

Bolt viser VM-form med årsbedste i MonacoBolt viser VM-form med årsbedste i Monaco

Usain Bolt leverede varen i Monaco fredag, hvor superstjernen løb under ti sekunder for første gang i år.

storybild

Usain Bolt havde fart i løbeskoene, da han supersprinteren fredag kom under ti sekunder på 100 meter for første gang i år. Scanpix/Yann Coatsaliou

Monaco. Supersprinteren Usain Bolt kom for første gang i år under ti sekunder, da han fredag vandt 100 meter-konkurrencen ved Diamond League-stævnet i Monaco.

Jamaicaneren var det store trækplaster fredag aften, og han leverede varen med en vindertid på 9,95 sekunder, som var Bolts bedste tid på distancen i år.

Isiah Young fra USA blev nummer to med tiden 9,98 sekunder.

Usain Bolt har deltaget i to 100 meter-løb i år, som han vandt i tiderne 10,03 sekunder og 10,06 sekunder, skriver NTB.

Han er indehaver af verdensrekorden på distancen med tiden 9,58 sekunder. Den tid blev sat ved VM i Berlin i 2009.

Ved VM i atletik i London fra 4. til 13. august har Usain Bolt valgt ikke at stille op i 200 meter. Det bekræftede Bolt for nylig.

Ved de seneste tre OL har Bolt lavet en såkaldt "trippel" ved at vinde guld i 100 meter, 200 meter og 4 x 100 meter stafet. Siden blev han dog frataget stafetguldet fra 2008, da holdkammeraten Nesta Carter blev snuppet for doping.

Usain Bolt har også verdensrekorden på 200 meter. Den lyder på 19,19 sekunder og blev også sat ved VM i Berlin i 2009.

Danske Sara Slott Petersen stillede ikke op i 400 meter hæk i fredagens Diamond League-stævne, hvilket ellers oprindeligt var planen.

Efter et par mindre gode løb på det seneste har den danske atletikstjerne valgt at arbejde med nogle tekniske detaljer i stedet før VM, oplyser Dansk Atletik Forbund.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dommedags-scener på den jyske hede:...
bt.dk
Japanere knuser dansk drøm om ny...
bt.dk
Kæmpe studie: Sodavand, fritter og...
bt.dk
Bestilte håndbajere til delegationen:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx