10/01-18 10:34

Djokovic håber på Australian Open-deltagelse efter sejrDjokovic håber på Australian Open-deltagelse efter sejr

Novak Djokovic fik en sejr i sit comeback efter cirka et halvt års pause, da han besejrede Dominic Thiem.

storybild

Novak Djokovic fik en sejr i sin comebackkamp mod Dominic Thiem. Scanpix/William West

Kooyong. Novak Djokovic fik efter cirka et halvt års pause et succesrigt comeback til tennissporten, da han natten til onsdag dansk tid besejrede østrigeren Dominic Thiem 6-1, 6-4.

Det skete i Kooyong i Australien ved opvisningsturneringen Kooyong Classic, der fungerer som opvarmning til årets første grand slam-turnering, Australian Open i Melbourne.

Serberen har ufrivilligt siddet ude med albueproblemer, men nu satser han på at komme med i Australian Open, der begynder i næste uge.

- Der har været tvivl, især efter at jeg trak mig ud i den første uge i år (af Qatar Open, red.).

- Jeg vidste ikke, hvad der ville ske. Vi lavede noget behandling og tænkte naturligvis meget over det.

- Heldigvis er jeg her, og så håber jeg, at alt kommer til at gå godt de næste fire-fem dage, og at jeg bliver klar til Australian Open, siger Novak Djokovic ifølge nyhedsbureauet AFP.

Serberen har i alt vundet den australske grand slam-turnering seks gange, senest for to år siden.

Medvirkende til den tidligere verdensetters sikre sejr over Dominic Thiem var muligvis, at østrigeren op til kampen var sengeliggende i nogle dage med sygdom.

- Jeg er feberfri og er rask igen. Jeg har stadig jetlag og var langsom i begyndelsen af kampen.

- Jeg skal sove, spise og træne og ikke gøre for meget. Jeg bliver klar til Australian Open, siger Dominic Thiem.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Billede går verden rundt: Ærkefan...
bt.dk
Sjællandsk kvinde vandt endelig: 'Jeg...
bt.dk
Supermarked røvet: Gerningsmanden...
bt.dk
Rektor mødte ind til chokerende syn i...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx