Af - 20/05-14 09:27

FCK i Champions League? - Højst usandsynligtFCK i Champions League? - Højst usandsynligt

De danske sølvvindere skal forbi mange store hold, hvis det skal lykkes at komme i Champions League-gruppespillet.

storybild

Jubel i Parken over sølvmedaljerne. (Billede: Polfoto/AP)

FC København i Champions League? Niks.

Sådan lyder det fra bookmakerne, efter at københavner-klubben i weekenden tog andenpladsen i Superligaen.

Både NordicBet og Danske Spil giver meget høje odds på, at FCK kommer med i det indbringende gruppespil.

Hos NordicBet får man pengene 13 gange igen. Hos Danske Spil får man pengene 9 gange igen.

FCK går ind i tredje runde af CL-kvalifikationen og kan møde hold som: Dnipropetrovsk, Panathinaikos, Feyenoord og Grasshoppers.

Skulle holdet gå videre herfra, kan det i fjerde runde blive hold som: Arsenal, FC Porto, Zenit St. Petersburg, Bayer Leverkusen og Napoli.

- FC København skal forbi to alvorlige hurdler for at få adgang til det forjættede Champions League-land. Vi ser det som højest usandsynligt, at de danske vicemestre kommer i gruppespillet, siger Hans-Henrik Busk Stie fra Danske Spil.

Og selv om FCK varsler stor oprustning, så regner man hos NordicBet ikke med, at det er er nok.

- Fire-fem nye spillere fra den hylde, som FCK kan hente spillere fra, er næppe nok, når modstanderne har købt ind for det femdobbelte og til daglig spiller i Europas topligaer. Selv med en markant bedre spillertrup ser chancerne for Champions League-deltagelse ret små ud, siger NordicBets oddssætter Tonni Munk Jensen.

Danske Spil giver odds 5 på, at AaB kommer med i Champions League.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx