26/07-17 16:56

Monaco afviser at sælge Mbappe: Vi vil forlænge med hamMonaco afviser at sælge Mbappe: Vi vil forlænge med ham

Franske Monaco er i gang med at forhandle en kontraktforlængelse på plads med ombejlede Kylian Mbappe.

storybild

Monacos Kylian Mbappe er rygtet til Real Madrid, men den franske klub ønsker at beholde angriberen. Scanpix/Fabrice Coffrini

Madrid. Et tilbud på 1,3 milliarder kroner fra Real Madrid kan tilsyneladende ikke lokke den franske fodboldklub Monaco til at sælge guldfuglen Kylian Mbappe.

Ifølge Vadim Vasilyev, Monacos vicepræsident, er klubben tværtimod i forhandlinger med Kylian Mbappe om en forlængelse af kontrakten.

Allerede tirsdag afviste Monaco, at klubben havde accepteret et bud fra Real Madrid på den 18-årige franske landsholdsangriber.

Spanske Marca skrev tirsdag, at Real Madrid havde fået accepteret et bud på 180 millioner euro (1,3 milliarder kroner) for at få fat i Kylian Mbappe. Det afviser Monaco.

Onsdag fortæller vicepræsidenten, at klubben slet ikke ønsker at sælge flere spillere i sommerens transfervindue.

- Jeg kan forsikre om, at der er ikke opnået enighed med nogen klub. Vi diskuterer en forlængelse med Kylian, og jeg håber, vi når til enighed, siger Vasilyev ifølge AFP.

Flere klubber har dog henvendt sig med seriøse forespørgsler om Kylian Mbappe, bekræfter vicepræsidenten.

Skulle stortalentet ende med at skifte til Real Madrid, er han den seneste i rækken af spillere, som forlader Monaco i sommerens transfervindue.

Blandt de største af afgangene har Manchester City hentet både forsvarsspilleren Benjamin Mendy og midtbanespilleren Bernardo Silva, mens Tiemoue Bakayoko er smuttet til Chelsea.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mestrene spiller med musklerne:...
bt.dk
8-årig dreng er blevet fundet
bt.dk
Retoriker: 'Den her tale får...
bt.dk
Det plejer vi ikke at få at vide:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx