28/11-17 08:43

NFL-slagsbrødre får to kampes karantæneNFL-slagsbrødre får to kampes karantæne

Oaklands Michael Crabtree og Denvers Aqib Talib endte i slagsmål søndag. Det har kostet begge karantæner.

storybild

Denver Broncos' cornerback Aqib Talib (th.) og Oakland Raiders' widereceiver Michael Crabtree (i midten) endte i slagsmål søndag. Scanpix/Stephen Lam

New York. Denver Broncos' cornerback Aqib Talib og Oakland Raiders' widereceiver Michael Crabtree nærer ingen venskabelige følelser for hinanden.

Det blev klart, da de to for anden sæson i træk endte i slagsmål søndag, da holdene mødte hinanden i NFL's grundspil.

Den slags scener er man ikke begejstret for i NFL-ledelsen, som har svaret igen ved at suspendere de to spillere uden løn i de næste to spillerunder, skriver nfl.com.

I sidste sæson røg de to spillere i totterne på hinanden, da Talib rev Crabtrees halskæde i stykker efter noget mundhuggeri de to imellem.

Mens Crabtree missede det første indbyrdes møde i denne sæson, stod de to kamphaner atter ansigt til ansigt med hinanden søndag.

Og Oakland-receiveren udnyttede første mulighed til at søge hævn for sidste sæson.

På et løbespil skulle Crabtree blokere Talib efter få minutters spil. Crabtree gik aggressivt til værks og trykkede Talib i jorden ude ved Denvers' sidelinje.

Det førte til stor tumult, hvor Talib hev hjelmen af Crabtree, og de to udvekslede også et par slag.

De langsomme gengivelser af episoden viste, at Aqib Talib rev halskæden af Crabtree, ligesom i sidste sæsons kamp, mens han blev blokeret af Oakland-receiveren.

Begge spillere blev smidt ud af kampen efter episoden.

Nu kan de to slagsbrødre så slappe af de næste par kampe, hvor de har karantæne.

Selve opgøret på banen endte med en sejr til Oakland på 21-14.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx