Af Ritzau - 29/01-17 10:02

Spillerforeningen fokuserer på hovedskader i fodboldSpillerforeningen fokuserer på hovedskader i fodbold

Spillernes forening indleder samarbejde med Hjernerystelsesforeningen om mere oplysning om hovedskader.

storybild

Hull Citys Ryan Mason kom slemt til skade i en hovedstødsduel med Chelseas Gary Cahill i Premier League-opgøret for en uge siden mellem de to klubber. (Billede: Scanpix/Adrian Dennis)

Hovedskader hører til de mere frygtede skader i fodbold, og derfor sætter Spillerforeningen nu et større fokus på emnet.

Viden og oplysning om at have slået hovedet halter, mener man i foreningen, hvor man har indgået et samarbejde med Hjernerystelsesforeningen.

Det skriver BT.

Formålet er ifølge formand for Hjernerystelsesforeningen, Kim Friedrich, at skabe et større fokus på, hvad man skal gøre, når spillere slår hovedet.

- Vi håber, der kan komme nogle mere standardiserede retningslinjer her i landet. Med et brækket ben kan man se, der er et problem, men en hjernerystelse er anderledes.

- Spillerne kan forværre situationerne, når de med adrenalinen pumpende bare gerne vil spille videre, siger Kim Friedrich blandt andet til avisen.

Han henviser til de tester, der bruges i NFL, hvor en fast protokol skal følges ved mistanke om hjernerystelse.

Hos Divisionsforeningen hilser man det nye samarbejde velkommen.

- Vi tager hovedskader meget alvorligt, og der er gjort en ekstra indsats for at opgradere området fagligt. Det er et område, vi i de seneste par år har løftet opmærksomheden på, siger Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen.

Ifølge Kim Friedrich er drømmescenariet, at en udenforstående læge skal beslutte, om en spiller kan fortsætte eller ej, så det ikke er op til et holds lægestab og træner.

Emnet blev aktuelt, efter at Hull-spilleren Ryan Mason stødte hovedet sammen med Chelseas Gary Cahill i en Premier League-kamp for nylig.

Det blev efterfølgende konstateret, at Mason havde pådraget sig kraniebrud, mens Cahill kunne spille videre efter sammenstødet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx