08/05-14 21:24

Mourinho får bøde for at 'rose' dommerMourinho får bøde for at 'rose' dommer

José Mourinho er blevet idømt en bøde, selv om han roste dommeren efter 1-2-nederlaget til Sunderland.

storybild

(Billede: Polfoto)

På papiret ser José Mourinhos bemærkninger om dommerpræstationen i 1-2-nederlaget til Sunderland for en lille måneds tid siden ganske uskyldige ud.

Alligevel er det engelske fodboldforbunds disciplinærkomité nået frem til, at Chelsea-manageren skal have en bøde på 10.000 pund (91.200 kroner).

Dommer Mike Dean dømte straffespark til Sunderland i slutfasen af kampen, og den efterfølgende scoring betød, at Mourinho for første gang i 77 ligakampe måtte forlade Stamford Bridge som taber.

På pressemødet efter kampen sagde Mourinho, at Dean havde været "utrolig" og havde dømt "fantastisk", og lignende gloser blev brugt om dommernes formand, Mike Riley.

Disciplinærudvalget mener på trods af det rosende ordvalg, at Mourinho med sine udtalelser har bragt spillet i miskredit, og derfor er portugiseren altså blevet straffet.

Tidligere er Chelseas assistenttræner Rui Faria blevet idømt seks spilledages karantæne for at have overfaldet fjerdedommeren verbalt og ikke at ville forlade banen i samme kamp.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx