Af Ritzau - 23/12-16 17:22; Opdateret: 23/12-16 21:43

Engelsk ekslandstræner bliver Crystal Palace-managerEngelsk ekslandstræner bliver Crystal Palace-manager

Sam Allardyce, der senest var Englands landstræner, overtager managerjob i Crystal Palace efter Alan Pardew.

storybild

Sam Allardyce (tv) afløser Alan Pardew (th.) som manager i Crystal Palace. (Billede: Reuters/Tony O'brien)

Den rutinerede manager Sam Allardyce er tilbage i et fodboldjob, efter han i september fik sparket som Englands landstræner.

Allardyce overtager managerjobbet i Premier League-klubben Crystal Palace, der har været ledigt siden fyringen af Alan Pardew torsdag. Det meddeler klubben fredag aften.

Tidligere fredag besøgte den 62-årige Allardyce klubbens træningsanlæg, og Allardyce bekræftede over for Sky Sports, at hans ærinde var at tale med klubben om det ledige job. Samtalen faldt altså positivt ud.

En lang række skuffende resultater var årsagen til fyringen af Pardew. Holdet har blot vundet én ud af de seneste 11 kampe og ligger et point over nedrykningsstregen.

Allardyce oplevede selv at blive fyret for få måneder siden, men da var baggrunden ikke en stime af dårlige resultater.

The Telegraph lagde op til fyringen, da avisen med skjult kamera afslørede Allardyce i at have opfordret til brud på transferreglerne hos Det Engelske Fodboldforbund.

Managerens første opgave blive udekampen mod Watford 2. juledag i Premier League.

Allardyce har stået i spidsen for en lang række klubber, blandt andre Newcastle, Bolton, Blackburn, West Ham og Sunderland.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx