10/10-17 12:34

Tidligere landsholdsmålmand stopper i BSV næste årTidligere landsholdsmålmand stopper i BSV næste år

41-årige Søren Rasmussen har fundet en ny klub, og han stopper derfor i Bjerringbro-Silkeborg efter sæsonen.

storybild

Silkeborg. Næste sommer har Søren Rasmussen været i fire sæsoner hos Bjerringbro-Silkeborg (BSV), og derefter er det slut.

Håndboldklubben meddeler, at den tidligere landsholdsmålmand har fundet en anden klub fra næste sæson. Navnet på klubben er endnu ukendt.

- Jeg har været vildt glad for de år, jeg har haft i Bjerringbro-Silkeborg. Det har været utrolig spændende at komme hjem fra Flensburg-Handewitt og være med til at genetablere Bjerringbro-Silkeborg som tophold.

- Det har været et kæmpe mål for mig at vinde et DM til Bjerringbro-Silkeborg, og faktisk er vi lykkedes med alt det, som var årsagerne til, at jeg i sin tid tog hjem til Bjerringbro-Silkeborg.

- Vi har skabt en rigtig god håndboldkultur, og det har været spændende at være med til, siger 41-årige Søren Rasmussen i en pressemeddelelse.

BSV vandt DM-guld i forrige sæson.

Cheftræner Peter Bredsdorff-Larsen ærgrer sig over at skulle sige farvel til den rutinerede målmand.

- Søren har været med til at bygge en stærk vinderkultur op i Bjerringbro-Silkeborg.

- Han er et forbillede for alle, som gerne vil dygtiggøre sig og være en del af et stærkt hold, og han har store aktier i den succes, vi har haft de seneste tre år med tre DM-medaljer og ekstraordinære præstationer i Champions League, siger træneren.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Husker du ham? Nu forklarer...
bt.dk
Væbnet betjent blev uden for skole...
bt.dk
Kæmpe nedtur for 'irriteret' Axelsen:...
bt.dk
X Factor har allerede skabt årets...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx