12/02-18 19:38

Græsk storklub straffes hårdt for tilskuerurolighederGræsk storklub straffes hårdt for tilskueruroligheder

Olympiakos er blevet fratrukket tre point og skal spille for tomme tribuner i to hjemmekampe efter ballade.

storybild

Græsk fodbold har ofte været ramt af tilskueruroligheder. Her i forbindelse med en kamp mellem Panathinaikos og Olympiakos Reuters/Yorgos Karahalis

Athen. Den græske storklub Olympiakos blev mandag idømt en hård straf for tilskuerurolighederne i forbindelse med kampen mod AEK Athen tidligere i februar.

Mesterholdet vil blive fratrukket tre point i stillingen og skal spille to hjemmekampe for lukkede døre. Desuden skal klubben betale en bøde på 90.000 euro svarende til 670.000 kroner.

Det besluttede ligaens disciplinærkomité mandag.

Klubben har dog i sinde at appellere kendelsen, og mens appellen behandles effektueres straffen ikke.

Mere end hundrede fans invaderede ifølge nyhedsbureauet Reuters banen, hvor de gik til angreb og kæmpede mod politiet.

Desuden blev der sat ild til store områder lige uden for banen og på tilskuerpladserne.

Der blev også kastet med fyrværkeri efter flere af AEK's spillere.

Det græske lokalderby sluttede med en udesejr på 2-1 til AEK, der fører ligaen med 47 point. Olympiakos har 40 point på tredjepladsen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Tusinder af danskere er utilfredse...
bt.dk
Ben & Jerrys fejrer fødselsdag med...
bt.dk
Lars Løkke henvender sig direkte til...
bt.dk
Husker du Sascha Dupont fra Hit med...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx