20/09-17 14:33; Opdateret: 20/09-17 15:46

Finaleseedede danskere lider tidligt exit i Japan OpenFinaleseedede danskere lider tidligt exit i Japan Open

Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen tabte i første runde i Super Series-turneringen Japan Open.

storybild

Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen fik kun en kamp i Japan Open. Scanpix/Jung Yeon-JE

Tokyo. Normalt spiller damedoublen med Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen med om topplaceringerne, når de stiller op i en badmintonturnering, men Japan Open blev en undtagelse.

Onsdag tabte den andenseedede duo allerede i første runde i Super Series-turneringen til sydkoreanerne Kim So Yeong og Chae Yoo Jung.

Efter 77 minutter på banen tabte danskerne 15-21, 22-20, 18-21.

Den danske duo fulgte med i starten af kampen, men kom så bagud 6-11. Den kæmpede sig til 13-15, men derfra var sydkoreanerne bedst i første sæt.

Det lignede en sejr i to sæt, da sydkoreanerne i andet sæt kom foran 15-12 og siden 19-17, men danskerne fightede sig tilbage og vandt sættet.

I det afgørende sæt fulgte danskerne med til 9-10, men så vandt sydkoreanerne de næste fem point.

De spillede sig til fire matchbolde ved 20-16 og udnyttede den tredje af slagsen.

I herredouble er den andenseedede danske konstellation, Mathias Boe og Carsten Mogensen, klar til anden runde efter sejr over englænderne Marcus Ellis og Chris Langridge.

De danske verdensettere gjorde kort proces med cifrene 21-15, 21-11.

I onsdagens sidste kamp med dansk islæt tabte Mia Blichfeldt med 18-21, 18-21 til sydkoreaneren Kim Hyo Min i damesingle.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx