23/08-17 17:56; Opdateret: 23/08-17 19:02

Astana-rytter kører solo og vinder i VueltaenAstana-rytter kører solo og vinder i Vueltaen

Aleksej Lutsenko var stærkest på onsdagens etape i Vueltaen, der blev kørt i kuperet terræn.

storybild

Aleksej Lutsenko kom onsdag først over målstregen i Vueltaen. Scanpix/Jaime Reina

Madrid. Aleksej Lutsenko triumferede efter flot solokørsel, da 5. etape i cykelløbet Vuelta a España blev kørt onsdag.

Den kasakhiske rytter fra Astana-holdet kørte alene i mål på den 175,7 kilometer lange etape, der blev kørt i kuperet terræn fra Benicassim til Alcossebre.

Rytterne skulle over i alt fire stigninger, ingen af dem dog hårdere end kategori 2.

Etapen sluttede med en hård stigning, hvor Lutsenko så sit snit til at stikke af fra østrigeren Marco Haller (Katusha).

På det tidspunkt var en gruppe udbrydere blevet sprængt i flere grupper.

Aleksej Lutsenko holdt hele vejen til målstregen og sikrede sin første etapesejr i Vueltaen.

I feltet med favoritterne kørte Chris Froome aggressivt, og Sky-rytteren formåede at hente værdifulde sekunder på nogle af rivalerne på den sidste stigning.

Blandt andre italienske Vincenzo Nibali (Bahrain-Merida) kunne ikke følge med, mens spanske Alberto Contador (Trek) til gengæld viste god form efter nedturen på mandagens bjergetape.

Chris Froome øger føringen i den samlede stilling.

Amerikaneren Tejay van Garderen (BMC) er nummer to med et minus på ti sekunder i forhold til Froome.

Briten, der tidligere i sommer vandt Tour de France for fjerde gang, jagter sin første samlede sejr i Vueltaen.

Tre gange tidligere er Chris Froome blevet nummer to i det store spanske etapeløb.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx