14/09-14 08:03

Mayweather banker argentiner og forbliver ubesejretMayweather banker argentiner og forbliver ubesejret

Argentineren Marcos Maidana kunne heller ikke i sit andet forsøg vinde over Floyd Mayweather Jr.

storybild

(Billede: Polfoto)

Den amerikanske bokselegende Floyd Mayweather Jr. viste natten til søndag dansk tid igen, at han er ualmindeligt svær - hvis ikke umulig - at slå i en boksering.

I Las Vegas slog weltervægteren argentinske Marcos Maidana efter en afgørelse på point i VM-titelkampen.

Verdens rigeste bokser: Jeg stopper om et år
Verdens rigeste bokser: Jeg stopper om et år

Dermed er amerikaneren oppe på 47 sejre i lige så mange kampe. Det lykkedes dog ikke at få tilføjet endnu en knockout-sejr til cv'et, hvor han i forvejen er noteret for 26 af slagsen.

Det var et enstemmigt dommerpanel, der gav sejren til Mayweather. To af dommerne havde amerikaneren til at vinde med 116-111, mens den tredje havde cifrene 115-112 i Mayweathers favør.

Kampen var ellers en mulighed for revanche for Maidana, som i maj ligeledes tabte på point til 37-årige Mayweather. Det er blot anden gang i Mayweathers 18-årige karriere, at han bokser mod samme modstander to gange.

Den ubesejrede amerikaner, der er indehaver af flere VM-bælter, har oplyst, at han efter nattens kamp kun vil bokse to kampe yderligere, inden han indstiller karrieren i 2015.

Boksestjerne tævede forlovede og offentliggjorde 'abortbillede'
Boksestjerne tævede forlovede og offentliggjorde 'abortbillede'

Det er uvist, hvem Mayweather planlægger at møde.

Med sejren over Maidana kan amerikaneren sætte endnu en anselig sum ind på bankkontoen, som i forvejen burde være velpolstret.

Sidste år var han ifølge Forbes den højest betalte atlet i verden med en indtjening på 105 millioner dollar (600 millioner kroner), og i sin karriere har han tjent mere end to milliarder kroner.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx