Af Ritzau - 07/01-17 11:09

Ishockeyligaens tophold forlænger med profilIshockeyligaens tophold forlænger med profil

Christopher Frederiksen spiller også i næste sæson for Aalborg Pirates, der fører Metal Ligaen.

storybild

Aalborg Pirates har forlænget kontrakten med en af holdets profiler. (arkiv) (Billede: Scanpix/Claus Fisker)

Ishockeyklubben Aalborg Pirates har succes i denne sæson, og Metal Ligaens førende hold vil videreføre den til næste sæson.

Lørdag meddeler den nordjyske klub, at den har forlænget kontrakten med Christopher Frederiksen, så han også spiller for Aalborg i næste sæson.

- Christopher var en af de bærende spillere i sidste sæson, og det har han også været i år.

Han er en eftertragtet spiller i den danske liga og er tiltænkt en stor rolle på holdet, siger Aalborg Pirates' sportschef, Ronny Larsen, i en pressemeddelelse.

22-årige Christopher Frederiksen har lavet 13 point i 16 kampe i denne sæson.

I sidste sæson, hvor Aalborg Pirates kun kom med i slutspillet på det yderste mandat, lavede han 34 point i 41 kampe.

- Jeg er utrolig glad for at være i Aalborg Pirates, og jeg brænder for at være med i dette projekt.

- Jeg udvikler mig dagligt, og derfor har trænerteamet betydet en stor del i mit valg om at blive i Aalborg, siger Christopher Frederiksen.

Brandon Reid er cheftræner for topholdet, mens Ronny Larsen ved siden af stillingen som sportschef også fungerer som assistenttræner.

Aalborg Pirates fører Metal Ligaen med 66 point for 31 kampe.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx