24/10-17 23:56

Indskiftet teenager redder Arsenal fra Liga Cup-exitIndskiftet teenager redder Arsenal fra Liga Cup-exit

Edward Nketiah blev skiftet ind og scorede to gange, da Arsenal vandt 2-1 over Norwich i Liga Cuppen.

storybild

Edward Nketiah blev Arsenals helt mod Norwich. Scanpix/Peter Cziborra

København. Tirsdag 24. oktober 2017 bliver en dag, som Edward Nketiah næppe glemmer lige med det samme.

Den 18-årige fodboldspiller kom på banen til sin blot anden kamp for Arsenal, da han fem minutter før tid blev sendt på banen i Liga Cup-kampen hjemme mod Norwich.

Cirka 15 sekunder senere havde Edward Nketiah scoret sit første mål for Arsenal, da han fra tæt hold udlignede til 1-1 og afværgede en skuffelse for det reservespækkede Arsenal-hold.

Men det stoppede ikke her.

Seks minutter inde i den forlængede spilletid headede Edward Nketiah Arsenal foran 2-1 med det, der viste sig at blive kampens sidste scoring.

Dermed er London-klubben klar til kvartfinalerne.

Premier Leagues førende hold, Manchester City, måtte ud i straffesparkskonkurrence, før holdet havde besejret Wolverhampton fra den næstbedste række.

Trods fordel af hjemmebane formåede City ikke at score hverken i den ordinære spilletid eller i forlængelsen, men senere sejrede topholdet 4-1 i straffesparkskonkurrencen.

Jesse Lingard blev matchvinder for Manchester United, da de regerende Liga Cup-vindere vandt 2-0 ude over Swansea.

Englænderen scorede begge mål i sejren.

Kasper Schmeichel fik en fridag i Leicesters mål, da klubben vandt over den danske landsholdsmålmands tidligere klub Leeds.

Leeds, der har dansk-spanske Thomas Christiansen som manager, kom foran 1-0, men det reservefyldte Leicester-hold var stærkt nok til at vinde 3-1.

Bristol City fra den næstbedste række er også klar til kvartfinalerne efter en sejr på 4-1 hjemme over Crystal Palace.

Det er tredje gang i denne sæsons Liga Cup, at Bristol City sender et hold fra Premier League ud. Samme skæbne er tidligere overgået Watford og Stoke.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx