Af Ritzau - 20/05-17 12:18

Dansk bueskytte vinder World Cup-guld i ShanghaiDansk bueskytte vinder World Cup-guld i Shanghai

Stephan Hansen var helt suveræn i finalen, da compoundskytten lørdag vandt guld i Shanghai.

storybild

Stephan Hansen vandt World Cup-guld lørdag i Shanghai. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Niels Ahlmann Olesen)

Verdensetteren Stephan Hansen var lørdag for første gang i karrieren på podiet ved et udendørs World Cup-stævne i bueskydningsdisciplinen compound, og han indtog podiets fineste plads.

I finalen i Shanghai vandt han således ganske klart over den tidligere verdensetter Pierre-Julien Deloche fra Frankrig. Med 14 pile i 10'eren og en enkelt nier vandt Stephan Hansen med 149-143 i finalen.

- Jeg er rigtig glad. Endelig lykkedes det for mig at skyde et godt resultat ved World Cup og vinde guld. Overbevisende 149 point slår fast, at det ikke var tilfældigt, siger Stephan Hansen i en pressemeddelelse.

Det kunne være blevet til to guldmedaljer ved World Cup-stævnet. I finalen i mixed måtte han sammen med Sarah Sönnichsen dog nøjes med sølv. Den danske duo tabte efter shoot-off mod et koreansk par.

21-årige Stephan Hansen vandt udendørs VM-guld i 2015, da verdensmesterskabet blev afviklet i Danmark. Finalen blev afgjort på Christianborg Slotsplads.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx