09/05-14 23:02

KIF Kolding København tager første stik i DM-finalenKIF Kolding København tager første stik i DM-finalen

KIF Kolding København var aldrig bagud og vandt den første DM-finale klart over Aalborg på udebane.

storybild

(Billede: Polfoto)

KIF Kolding København er godt på vej til at vinde herrernes DM-guld i håndbold. I den første DM-finale i Gigantium i Aalborg sejrede udeholdet med cifrene 23-18.

Det første møde var en finale værdig med høj intensitet, nerve og til tider også flot håndboldspil, men udeholdet var bedst.

KIF napper den ene DM-finaleplads for næsen af Tvis
KIF napper den ene DM-finaleplads for næsen af Tvis

KIF Kolding København lagde bedst ud ikke mindst på grund af et stærkt forsvar, der er holdets varemærke. Igen var målmand Kasper Hvidt god for sit hold. Det var klasse, at holde modstanderen nede på 18 mål i en DM-finale.

Samtidig savnede Aalborg lidt skarphed og tålmodighed.

På det grundlag bragte udeholdet sig på 6-1 efter 10 minutter, og nordjydernes træner, Nikolaj Jakobsen, tog forståeligt nok en timeout.

Den hjalp. For i den efterfølgende del fungerede både angrebs- og forsvarsfasen, så Aalborg kunne reducere til 5-6. Jævnbyrdigheden fortsatte, og udeholdet kunne gå til pausen foran 11-10.

René Toft ser rødt i Kiels Champions League-triumf
René Toft ser rødt i Kiels Champions League-triumf

Tendensen fortsatte i anden halvleg, men KIF Kolding København var for det meste et skridt foran. Aalborg var ikke pågående nok i sit angrebsspil. Blandt andet landsholdsspilleren Mads Mensah Larsen ramte aldrig dagen angrebsmæssigt.

13 minutter efter pausen skabte udeholdet igen en forspring på tre mål, og så måtte Aalborgs træner igen ty til en timeout. Men denne gang udeblev effekten. KIF bragte sig i stedet foran 20-15.

Seks mål bagud? Ingen problemer!
Seks mål bagud? Ingen problemer!

Blandt andet Lasse Andersson var en god skytte og scorede seks gange for KIF, der endte med at sejre med fem scoringer.

Det ligner en mere end svær opgave for Aalborg i returkampen, der spilles i Kolding næste fredag klokken 21.15.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx