Af Ritzau - 08/10-16 17:47

GOG smider føring til sidst og taber til TønderGOG smider føring til sidst og taber til Tønder

GOG tabte de sidste ni minutter med fem mål i hjemmekampen mod Tønder. Derfor vandt Tønder 29-27.

storybild

GOG var på vej mod to point, men en dårlig afslutning på kampen kostede sejren mod Tønder. (arkivfoto) (Billede: Scanpix/Axel Schütt)

GOG's håndboldherrer var stærkt på vej til at hoppe op på en plads i 888 Ligaens slutspilsfelt, men en føring på tre mål blev sat over styr i de sidste minutter i hjemmekampen mod Tønder.

I stedet kunne Tønder rejse fra Gudme med en sejr på 29-27.

Fynboerne havde kampen igennem været foran med et par mål - i kortere perioder op til fire mål.

Da rutinerede Torsten Laen med under ti minutter tilbage af kampen gjorde det til 25-22, så det ud til, at hjemmeholdet ville kunne fejre sæsonens tredje ligasejr i kamp nummer fem.

Men sådan skulle det ikke gå. Føringen blev sat over styr, og i stedet scorede Tønder to gange i kampens sidste minut og snuppede dermed de to point.

Derfor hopper Tønder forbi GOG i rækken og indtager niendepladsen. Begge hold har fire point.

Et point bag dem finder man Sønderjyske, der spillede 28-28 på hjemmebane mod Mors-Thy, der er nummer fire i rækken.

HC Midtjylland er nummer fem efter en 27-26-sejr ude over Skanderborg. Sejrsløse Skanderborg er nummer 12 ud af rækkens 14 hold efter fem spillerunder.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx