Af Ritzau - 19/01-17 11:00; Opdateret: 19/01-17 11:48

Polsk tennisstjerne ryger ud af Australian OpenPolsk tennisstjerne ryger ud af Australian Open

Damernes singlerække i Australian Open blev torsdag en favorit fattigere med Agnieszka Radwanskas exit.

storybild

Agnieszka Radwanska er ude af Australian Open og må pakke tennistasken sammen i Melbourne. (Billede: Reuters/Issei Kato)

Tredjeseedede Agnieszka Radwanska er ude af Australian Open efter anden runde. Hun er den på papiret bedste damespiller, som er ude af turneringen.

Polakken blev slået af verdensranglistens nummer 79, kroaten Mirjana Lucic-Baroni, som på overbevisende maner vandt 6-3, 6-2.

Forskellen ses tydeligt på antallet af vinderslag. Den statistik vandt aggressive Lucic-Baroni med 33-8.

I både 2014 og 2016 nåede Radwanska semifinalen, og ikke siden 2009 er hun røget så tidligt ud af turneringen som i år.

Hun var seedet til at møde Serena Williams i semifinalen - eller potentielt også Caroline Wozniacki, hvis danskeren præsterer bedre end sin seedning som nummer 17.

Serena Williams banede sig selv vej videre til tredje runde med en sikker sejr på 6-3, 6-4 over tjekken Lucie Safarova.

Der var tale om en kopi af French Open-finalen fra 2015, som Williams vandt i tre sæt. Amerikaneren har nu vundet alle ti indbyrdes kampe mod Safarova.

Serena Williams skal i tredje runde møde sin landsmand Nicole Gibbs.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx