Af Ritzau - 14/01-17 13:07

Wozniacki tager hul på Australian Open tirsdagWozniacki tager hul på Australian Open tirsdag

Caroline Wozniacki sidder over på førstedagen af Australian Open. Tirsdag møder hun Arina Rodionova.

storybild

Caroline Wozniacki tager tirsdag hul på Australian Open for tiende gang som seniorspiller. (Billede: Scanpix/Peter Parks)

Caroline Wozniacki må vente til tirsdag, før hun tager hul på årets første grand slam-turnering i tennis, Australian Open.

Danskerens kamp mod den australske kvalifikationsspiller Arina Rodionova, verdensranglistens nummer 184, fremgår således ikke af den oversigt for mandagens kampe, som turneringsarrangøren har lagt på sin hjemmeside.

Dermed får Wozniacki en dags mere forberedelsestid til turneringen, hvor hun er seedet som nummer 17.

Det vides endnu ikke, hvornår og på hvilken bane Caroline Wozniacki skal i aktion tirsdag.

Danskeren har deltaget i Australian Open ni gange. Hendes bedste resultat er semifinalen i 2011. Sidste år blev hun slået ud i første runde.

Mens Wozniacki sidder over mandag, skal flere af turneringens store spillere i aktion på turneringens første dag. Det gælder blandt andre de to topseedede singlespillere, Andy Murray og Angelique Kerber.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx