05/12-17 14:43

UCI indrømmer: Sagan blev fejlagtigt smidt ud af TourenUCI indrømmer: Sagan blev fejlagtigt smidt ud af Touren

Peter Sagan og Bora har droppet sagen mod UCI efter sommerens Tour-exit, efter at UCI har erkendt fejl.

storybild

Mark Cavendish endte i asfalten på 4. etape af årets Tour de France efter tæt kørsel med verdensmester Peter Sagan (til venstre). Sagan blev efterfølgende smidt ud, men det var en fejl, har UCI erkendt. Scanpix/Jeff Pachoud

Lausanne. Det helt store drama i årets Tour de France opstod allerede på 4. etape, da verdensmesteren Peter Sagan (Bora) blev smidt ud for at have forårsaget det styrt, der sendte Mark Cavendish (Dimension Data) hjem med et brækket kraveben.

Men det var en fejldom, har Den Internationale Cykelunion (UCI) nu erkendt.

UCI og Bora-holdet skulle tirsdag mødes hos Den Internationale Sportsdomstol (CAS) for at afgøre sagen, hvor Bora havde protesteret over diskvalifikationen af Sagan.

De to parter endte dog med at begrave stridsøksen inden den afgørende tur i CAS.

I en pressemeddelelse, der har både UCI og Bora som afsender, indrømmer UCI, at det var en fejl at smide Sagan ud.

- Efter at have set materialet, som er kommet frem i CAS-høringerne, inklusive videomateriale, der ikke var tilgængeligt på tidspunktet for juryens diskvalifikation af Peter Sagan, er parterne blevet enige om, at styrtet var uheldigt og uforsætligt, og at UCI-kommissærerne tog deres beslutning på baggrund af deres bedste dømmekraft i situationen, står der.

Den indrømmelse er åbenbart nok for Sagan og Bora-holdet, som har droppet at føre sagen videre.

Det har man blandt andet valgt, fordi UCI har tilkendegivet, at man fremadrettet vil indsætte en "supportkommissær" med særlig videoekspertise til at hjælpe juryen i de store løb.

- Fortiden er allerede glemt. Det handler om at forbedre vores sport. Jeg anerkender, at det, der skete for mig i Vittel, viser, at UCI-kommissærernes arbejde er svært, og at UCI har fået øjnene op for, at arbejdet skal faciliteres på en mere effektiv måde.

- Jeg er glad for, at min sag fører positiv udvikling med sig, for det er vigtigt med fair beslutninger, også selv om følelserne af og til koger, siger Peter Sagan i pressemeddelelsen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx