22/07-17 21:46; Opdateret: 23/07-17 05:56

Spieth øger føring og har kurs mod British Open-sejrSpieth øger føring og har kurs mod British Open-sejr

Amerikaneren Jordan Spieth gik en flot tredje runde og fører fortsat golfturneringen British Open.

storybild

Jordan Spieth fører British Open efter en god tredje runde i 65 slag. Reuters/Hannah Mckay/arkiv

Southport. Det ser lovende ud for golfspilleren Jordan Spieth, som lørdag leverede endnu en solid runde i majorturneringen British Open.

23-årige Spieth gik tredje runde i 65 slag, fem slag under banens par, og det betød, at amerikaneren udbyggede føringen.

Med samlet 11 slag under par har Spieth nu tre slag ned til landsmanden Matt Kuchar på andenpladsen. Efter anden runde var forskellen to slag mellem de to rivaler.

Spieth har yderligere tre slag ned til amerikaneren Brooks Koepka og den 20-årige canadier Austin Connelly, der deler tredjepladsen.

I 2015 vandt Spieth to majorturneringer, så han kan komme op på samlet tre, hvis han holder sit niveau søndag.

Men amerikaneren har før sat en stor føring over styr i en af sportens fire majorturneringer.

I 2016 havde Spieth inden de afsluttende ni huller ved US Masters en føring på fem slag til englænderen Danny Willett, men så kollapsede han fuldstændigt med seks slag over par på de følgende tre huller og måtte tage til takke med en andenplads.

- Jeg er med på, at føringer hurtigt kan sættes over styr, men jeg ved også, at en god stime kan fortsætte, sagde Spieth ifølge nyhedsbureauet AFP, da han efter lørdagens runde blev spurgt, om han kan bruge den oplevelse til sin fordel søndag.

De afsluttende 18 huller går han sammen med den 39-årige Matt Kuchar, der har sin første sejr i en major til gode.

- Jeg vil spille med ham, men ikke fokusere på ham, siger Kuchar, hvis bedste placering i en majorturnering er en delt tredjeplads ved US Masters i 2012.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Medier flår Liverpools synder midt...
bt.dk
Jens Gaardbo: Kronprinsen er en...
bt.dk
Forskere bag kæmpe studie: Det her er...
bt.dk
Reaktionerne strømmer ind: Danskerne...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx