Af Ritzau - 07/12-16 17:05; Opdateret: 07/12-16 18:12

Jeanette Ottesen sprudler i VM-bassinet i CanadaJeanette Ottesen sprudler i VM-bassinet i Canada

Det lykkedes for Jeanette Ottesen at gå videre i to forskellige discipliner ved VM i Canada.

storybild

Svømmeren Jeanette Ottesen er klar til semifinalen i 100 meter fri ved kortbane-VM. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson)

Jeanette Ottesen strøg onsdag videre i to discipliner ved kortbane-VM i Canada.

Den danske OL-svømmer er klar til semifinalen i 100 meter fri efter en tredjeplads i indledende heat i tiden 53,14 sekunder.

Både australske Brittany Elmslie og canadieren Sandrine Mainville var hurtigere end Ottesen i det indledende heat.

Ottesen gik videre til semifinalen i den syvendebedste tid på tværs af de 14 indledende heat.

- Det var et hårdt løb. Det kunne være, jeg skulle begynde at træne igen. Så kunne det være, det ikke gjorde så ondt. Jeg skulle bare videre, siger Ottesen til TV2 Sport.

Julie Kepp Jensen var også med i disciplinen 100 meter fri, men gik ikke videre til semifinalen.

Ottesen er også klar til finalen i kvindernes fire gange 50 meter medley.

Sammen med Mie Ø. Nielsen, Emilie Beckmann og Matilde Schrøder gik hun sikkert videre til finalen.

Kun Canada og USA var hurtigere end Danmark i det indledende heat. De fire danskere blev noteret for tiden 1 minut og 47,05 sekunder.

Danmark satte verdensrekord ved VM i Doha i 2014 i tiden 1 minutter og 44,04 sekunder.

I herrernes 200 meter fri endte Anders Lie Nielsen på en delt femteplads i tiden 1 minut og 43,98 sekunder. Det var nok til en finaleplads.

I samme disciplin lykkedes det ikke Daniel Skaaning at gå videre til finalen.

Viktor Bromer var i bassinet i 100 meter butterfly, men syvendepladsen i indledende heat rakte ikke til en dansk semifinaleplads.

Bromers tid på 52,29 sekunder var den 21.-bedste tid.

I mixed 4x50 meter fri stillede Danmark op med Magnus Jakupsson, Anders Lie Nielsen, Julie Kepp Jensen og Emilie Beckmann.

Her var danskernes tid på 1 minut og 32,63 sekunder lige akkurat ikke nok til en finaleplads som niendebedste tid.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx