13/09-13 21:27

Sønderjyske-træner raser over rødt kortSønderjyske-træner raser over rødt kort

Det var den dårligste dommerpræstation længe, mener Sønderjyskes Lars Søndergaard efter 1-3-nederlag til AaB.

storybild

(Billede: Polfoto)

Sønderjyske-træner Lars Søndergaard endte med at blive bortvist fra banen, da hans hold fredag aften tabte 1-3 til AaB i Superligaen efter to nordjyske mål i overtiden.

Trænerens utilfredshed kogte over, da Sønderjyskes Daniel Christensen blev udvist 10 minutter før tid.

- Jeg sagde til fjerdedommeren, at det var den ringeste dommerpræstation, jeg har set meget længe.

LÆS MERE: To AaB-mål i overtiden knækker Sønderjyske

- Selvfølgelig ærgrer jeg mig nu, og måske har jeg sagt for meget, men vi arbejder hårdt hele ugen, og jeg synes simpelthen, det var for dårlig en dommerpræstation, siger Lars Søndergaard.

Han var chokeret over det røde kort, der blev givet efter en nærkamp mellem Daniel Christensen og AaB's Kasper Kusk, hvor førstnævnte sparkede sidstnævnte.

- Jeg var helt rystet. Jeg troede, han dømte frispark, og jeg synes måske, det var lidt hårdt, og så pludselig hev dommeren det røde frem, siger Lars Søndergaard.

- Selvfølgelig skulle Daniel (Christensen, red.) nok have tænkt sig om. Men generelt gav dommeren mange kort, som kom ud af ingen ting, siger Lars Søndergaard, som dog erkendte, at AaB var en fortjent vinder af kampen.

Også hovedpersonerne havde svært ved at forstå dommer Dennis Mogensens røde kort til Daniel Christensen.

- Jeg har ikke fået set den på tv, men jeg følte, det var en hård duel, og pludselig stod dommeren med det røde kort fremme. Jeg er chokeret, det må jeg sige, siger Daniel Christensen, mens Kasper Kusk tilføjer:

- Han lavede et lille frispark først og sparkede mig over benet bagefter. Jeg kan ikke vurdere, om det var til udvisning, men den var måske lidt hård.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx