10/10-17 07:40

VM-debutant droppede golf for at udleve triatlon-drømVM-debutant droppede golf for at udleve triatlon-drøm

På lørdag afholdes triatlonsportens ikoniske ironman-VM på Hawaii, og en tidligere dansk golfspiller er med.

storybild

Kona. Blandt deltagerne i årets ironman-VM på Hawaii er den danske debutant Maja Stage Nielsen.

Den tidligere landsholdsspiller i golf fortæller i en pressemeddelelse, at hun næsten ikke kan fatte, at hun skal være med i triatlonsportens ypperste mesterskab på lørdag.

- Jeg er ikke kun kommet for at være turist. Det handler om at gøre mit absolut bedste, og se hvor langt det rækker.

- Det gælder om at få erfaring og måske endda værdifulde point til næste års kvalifikation, siger Maja Stage.

- En ting er sikkert. Det her skal ikke være en engangsoplevelse, og jeg kommer med en tro på, at jeg kan gøre mig gældende blandt de bedste i verden, fortæller hun.

Mens danske Michelle Vesterby hører til blandt medaljekandidaterne, forholder det sig anderledes for Maja Stage, som er med for første gang.

- Det har været min største drøm, siden jeg skiftede fra golf til triatlon. Jeg har siddet og kigget med hvert år på tv, set billeder derfra, og nu er det mig selv, der skal stå klar på startlinjen på Hawaii.

- Det er næsten ikke til at fatte, lyder det fra Maja Stage.

Hun mener ikke, at man kan sammenligne ironman på Hawaii med noget andet.

- Konkurrenterne er stærkere end noget andet sted i verden, og dertil er der så varmen, luftfugtigheden og den enorme opmærksomhed.

- Hvordan krop og hoved reagerer på det hele, vil kun tiden vise, siger Maja Stage.

Startskuddet til ironman-VM lyder på lørdag klokken 19 dansk tid.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx