08/12-17 23:40; Opdateret: 09/12-17 01:02

VM-kvinder: Vi kommer under vildt tryk mod TysklandVM-kvinder: Vi kommer under vildt tryk mod Tyskland

Mere end 6000 tyske tilskuere vil være imod Danmark, når holdet søndag spiller ottendedelsfinale mod værterne.

storybild

Oldenburg. De danske håndboldkvinder får sandsynligvis mere end 6000 tyske fans imod sig, når de på søndag i Magdeburg møder Tysklands VM-værter i ottendedelsfinalen.

Netop de mange tilskuere bliver en ekstra modstander for det danske landshold, der søndag tabte 27-32 til Rusland i den sidste gruppekamp.

- Det bliver en fed kamp.

- Det var ligesom, da vi selv spillede på hjemmebane i Boxen, siger Line Jørgensen med henvisning til VM i 2015, hvor Danmark havde hjemmebane i Herning.

- Tyskland har en kæmpe håndboldkultur, så det bliver en mega fed kamp. Ligesom Rumænien dengang syntes, at det var sjovt at slå os ud, så kunne det være sjovt at slå Tyskland ud.

Anfører Stine Jørgensen er sikker på, at kulissen i Magdeburg vil løfte det tyske hold, der ellers ikke har leveret et prangende VM.

- De har publikum i ryggen, som vi selv prøvede i 2015. Det er en ekstra spiller. Det bliver uden tvivl en svær kamp, siger hun.

Hverken Stine Jørgensen eller Line Jørgensen har fulgt med i Tysklands kampe.

Selv om de to spillere var med til VM for to år siden, så gør det sig langtfra gældende for resten af truppen. Landstræner Klavs Bruun Jørgensen er derfor spændt på, hvordan flere af hans spillere vil reagere.

- Vi ved det ikke rigtigt.

- Vi spillede jo for så mange tilskuere for to år siden. Men der er mange, der er skiftet ud siden dengang, siger Klavs Bruun Jørgensen.

- Vi skal ind og finde vores fødder, for det er en stor arena.

- Jeg er rigtig glad for danske tilskuere, men i Tyskland er de vant til at lægge tryk på, når de er mange samlet, siger han.

Søndagens ottendedelsfinale i Magdeburg spilles klokken 20.30.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Flaskekast, spyt og slag: Unge piger...
bt.dk
Armstrong indgår millionforlig med...
bt.dk
Advarer mod aggressiv og smitsom...
bt.dk
Slips, jakkesæt og testosteron: Over...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx