20/07-17 20:47

Europæisk fodboldboss skal forblive i fængselEuropæisk fodboldboss skal forblive i fængsel

Præsidenten for Det Spanske Fodboldforbund (SFF) er sigtet i en sag, der blandt andet omhandler underslæb.

storybild

Maria Villar Llona, der har været præsident for Det Spanske Fodboldforbund (SFF) siden 1988, skal forblive i fængsel. Det har en spansk dommer besluttet torsdag. Reuters/Juan Medina

Madrid. En domstol i den spanske hovedstad, Madrid, har torsdag besluttet, at præsidenten for Det Spanske Fodboldforbund (SFF) skal forblive i fængsel.

Her skal Angel Maria Villar Llona sidde sammen med sin søn Gorka uden mulighed for prøveløsladelse, skriver AFP.

Dommer Santiago Pedraz begrundede fængslingen med, at der er stor risiko for at de to sigtede flygter på grund af deres "mange finansielle midler".

Villar Llona og sønnen blev tirsdag anholdt, fordi de er mistænkt for blandt andet at have begået underslæb med forbundets midler.

Spansk politi ransagede i forbindelse med anholdelserne SFF's hovedkvarter.

Ud over præsidenten og hans søn er tre øvrige ansatte i forbundet også anholdt i sagen.

Det drejer sig om Juan Padron, som er forbundets vicepræsident for økonomiske anliggender. Derudover er både præsidenten og en sekretær i det regionale forbund på Tenerife anholdt.

I alt er fem personer altså anholdt i sagen, der blandt andet også drejer sig om mulig matchfixing på internationalt niveau, dokumentfalsk, bestikkelse.

Ud over præsidentembedet i det spanske forbund, som Villar Llona har besiddet siden 1988, er han også vicepræsident i både Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) og Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa).

Villar Llona var midlertidig præsident i Uefa fra oktober 2015 til september 2016, da Michel Platini blev suspenderet fra sin post i en anden sag om korruption.

Det var, inden Aleksandar Ceferin blev valgt som ny Uefa-præsident.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Multiresistente bakterier spreder sig...
bt.dk
Kronprins Frederiks ekskæreste i...
bt.dk
Modeekspert sætter ord på prins...
bt.dk
Flyttede 17 dage før samlever døde:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx