Af - 21/02-14 07:46

Glen på guldkurs: Vi skal ikke forsvare nogetGlen på guldkurs: Vi skal ikke forsvare noget

Som ligaens førerhold har FC Midtjylland alt at miste i foråret. Men det bekymrer tilsyneladende ikke træner Glen Riddersholm.

storybild

(Billede: Polfoto)

Konkurrenterne er lige i hælene på FC Midtjylland. Men Glen Riddersholm er ikke bange. »Jeg anser mig selv for at være en vinder. Jeg glæder mig. Det bliver ikke på frygten for at tabe alt, at vi går ned,« siger han.

Er I forberedt på at været jaget vildt?

- Vi har ligget nummer et i 17 runder, og det har vi formået at håndtere. Vi går ind med følelsen af, at vi skal opnå noget frem for at undgå noget. Vi vil angribe og vise mod, og ikke kun forsvare tabellen. Vi vil forsvare den ved at leve op til egne forventninger ved at præstere godt. Kan vi præstere som i efteråret, så tror jeg på det.

Du har sagt, at FCK vinder otte-ni ud af 10 titler - er det her nummer 10?

- Det er der ingen tvivl om. Men FCK har den stærkeste og bredeste trup. De har signet Cornelius for et millionbeløb, vi andre kun kan drømme om. Men de er i en uvant situation: De skal toppræstere 15 kampe i streg, mens vi har en buffer, for vi har ikke budgetteret med at skulle spille Champions League. Vi har budgetteret med en sjetteplads.

En sjetteplads? Det vil du være skuffet over, ikke?
- Det kan jeg love dig for, at jeg vil. Men det scenarie ser jeg heller ikke for mig. Så skal det hele komme væltende ned over os. Men det ER jo fodbold. Alt kan ske.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx